Danmarks største udvalg af pandelamper
Dansk webshop
100 dages returret
Gratis fragt ved 699,-

Hvad er lumen, lux, candela, kelvin og ra?

 

Vi har allesammen brug for lys. Uden lys vil mange af døgnets timer være ubruglige, fordi vi ikke ville kunne se noget hvilket specielt gør sig gældende om vinteren, eller hvis vi befinder os et sted indenfor uden naturligt lys. Havde mennesket ikke opfundet en lyskilde vi selv er herre over, så måtte vi indordne os under solens lys, og så havde verden set helt anderledes ud i dag. Sådan er det heldigvis ikke. Vi kan ved et tryk på en kontakt, tænde for lyset og selv bestemme hvornår det skal slukkes igen. Det er en frihed vi ikke altid har haft, og historien bag udviklingen af lyskilder kan hjælpe til en bedre forståelse af, hvorfor vi er gået fra at kigge efter et produkts watt forbrug til dens lumen output.

 

Den elektriske pæres historie – fra dengang til i dag

Det har ikke altid været en given ting, at kunne tænde og slukke for lyset som vi havde lyst til. Før den første glødepære blev opfundet, blev boligere og indendørs rum oplyst ved hjælp af petroleumslamper, stearinlys, ildsteder og andre former for åben ild. Udover at give et sparsomt lys, var det også måder der lugtede og sodede meget, og medførte en stor brandfare. Da det var den eneste måde at få lyset ind i stuerne i de mørke timer, var det noget man lærte at leve med.

Den første glødepære blev opfundet i 1802 af den britiske forsker Humphry Dave, men da den ikke kunne give særlig meget lys og glødetråden hurtigt brændte over, var det ikke noget der kunne tages i brug. Han opfandt i 1809 en anden form for belysning kaldet en buelampe. Ved at bruge to kulstænger forbundet med et batteri, var det muligt at få et betydeligt bedre lys, hvilket gjorde at det blev en brugt metode til indendørs lys indtil mange år efter, hvor en forbedret version af glødepæren blev opfundet.

Op gennem 1800-tallet prøvede flere videnskabsmænd at forbedre glødepærens effektivitet, men ingen havde sucess med at opfinde en metode, som gav en pære man kunne tage i brug.
Derfor var det ikke fuldstændig banebrydende og nytænkende da Thomas Edison i 1878 besluttede sig for, at skabe en elektrisk belysning der kunne bruges overalt. Han havde dog mere held med at bruge den elektriske spænding til at skabe lys end de andre, og endte med en pære der kunne lyse i 13 timer. Pæren havde en kul tråd som han senere udskiftede med bambusfibre, som endte med at gå hen og blive en kommerciel sucess.

På den måde skabte Thomas Edison en metode til at vende den elektriske energi, til et brugbart lys man kunne tage ind i det almene hjem. Det havde en stor betydning for den industrielle revolution der skete i slutningen af 1800-tallet, og lige siden er glødepæren kun blevet bedre.

Selvom der med tiden blev arbejdet på at skabe en ny form for glødepære, blev det aldrig muligt at at omvende alt den elektriske energi til lys, da en stor del af energien blev omdannet til varme.

 

Nye alternativer til glødepæren

Erhvervsfolk der sælger lys har altid været opmærksom på lumen, og har brugt det når de har skulle lave lys beregninger for at finde det optimale køb af lyskilder til en kunde. De private har derimod gået efter watt når de har skulle købe en pærer, da der var en god sammenhæng mellem de forskellige pæres watt forbrug og deres lumen output. Derfor var det ikke forkert at købe en pære efter dens watt forbrug, da f.eks. en 40 watts pære ville give nogenlunde det samme lys, som alle de andre 40 watts pærer.

Men efter at LED, lavenergi og halogen er kommet på markedet, er forskellen på watt forbrug og lumen output blevet markant større og mere forskelligt med de mange typer lyskilder. Derfor giver det ikke længere mening, at købe lys efter watt forbrug, da det ikke længere er sikkert hvilken lys det giver. Og da EU i 2008 besluttede at udfase glødepæren frem mod 2012, på grund af deres energitab og de nye energivenlige alternativer, er der slet ikke nogle glødepære på markedet man kan samligne på watt forbrug.

At man så stadig hører personer vurdere effektiviteten på en lyskilde efter hvor mange watt den bruger, er kun fordi de ikke er bevidste omkring ændringen inden for lyskilder. Det er noget folk lige skal vænne sig til, og er noget der vil komme med tiden. Så hvis du en dag støder ind i en person der stolt fortæller om sin nye 60 watts pærer over spisebordet, kan du prøve at høre ham om, hvor mange lumen den så har. Det ved han sikkert ikke, og så kan du nu fortælle ham, hvad forholdet mellem watt og lumen er, og hvorfor vi skal købe efter lumen output og ikke watt forbrug.

Energistyrelsen udsendte i 2012 en guide som hjælp til borgerne, når de skulle ud og købe en af de nye pære typer. For at gøre det så nemt som muligt, lavede de en tabel der kunne bruges som en oversættelse fra watt til lumen, hvor folk kunne være sikre på, at den nye pærer gav det samme lys som deres gamle glødepære. 

 

Glødepære A-pære, LED og Halogen
15 watt 140 lumen
25 watt  250 lumen
40 watt   470 lumen
60 watt 800 lumen
75 watt    1050 lumen
100 watt  1520 lumen

 

Så hvad er lumen?

Lumen(lm) kan også kaldes lystrøm. Som nævn flere gange i den overstående tekst, så er lumen hvor meget lys en lyskilde udsender. For at beskrive det nærmere uden at blive alt for teknisk, så er det hvor meget lys der udsendes 360 grader rundt om lyskilden. Det er noget der bliver målt i en lys sphere som lukkes og bliver 100% lystæt, hvorefter man kan måle en lyskildes nøjagtige lumen output.

På den måde får man altså et tal på styrken af pærens belysning. Det giver en mulighed for at lave en sammenligning med andre typer af lyskilder, og vide med sikkerhed hvilken effektivitet de hver især har.

 

Andre måder at måle lyskilder på

Lux
Du er sikkert også stødt på betegnelsen lux(E), hvis du har kigget på en lyskildes informationer. Det er noget der lægger tæt op af lumen, og de to måleenheder kan godt minde lidt om hinanden. Hvor lumen er en betegnelse for hvor meget lys en lyskilde udsender alle 360 grader rundt, er lux tallet hvor meget lys der rammer et bestemt område. Der bliver altså taget højde for arealet hvor lyset rammer.
For at være mere præcis, så betyder det at 1 lux er det samme som 1 lumen pr. kvadratmeter.

Lumen er altså det totale mængde lys en lyskilde kan udsende, hvor lux er hvor kraftigt en flade er belyst.
For at give en bedre forståelse, så prøv at forstille dig en pære som lyser 360 grader som når der måles lumen. Hvis alt det lys bliver koncenteret på et mindre område, som når man måler lux, så stiger koncentrationen af lys på området, og lyset bliver derfor skarpere. For at finde en pæres lux tal bruges der et apparat der kan måle lysstyrke. Sådan et apparat hedder en lysmåler, som kan holdes ind under en belysning og måle dens lux tal.

 

Candela
Ordet candela(cd/l) betyder (voks)lys på latin og bruges til at måle belysningen i en given retning.

Det kan virke meget som det samme som lux enheden, men der er en væsenlig forskel. Hvor candela er den mængde lys en lyskilde afgiver i en given retning, er lux den mængde lys der rammer en begrænset flade.

For den bedre forståelse, kan vi komme med et eksempel. Lad os antage at du hænger en pære i en 3 meters højde over et bord. Vi forstiller os at pærens candela er 100 og den kraft den belyser bordet med svaret til et lux tal på 100. Hvis du så hæver pæren til en højde på 10 meter over bordet, vil pæren stadig lyse med 100 candela, hvor imod bordet vil være længere væk og ikke ligeså kraftig belyst, og derfor vil lux tallet ikke være ligeså højt som før.

 

Kelvin
Lys er ikke bare lys, men kan være meget forskellig. Det man vil betegne som almindeligt hvidt lys, er ikke nødvendigvis 100% hvidt, men kan have enten et koldt eller varmt skær. Kelvin tallet(K) er derfor hvilken temperatur lyset har.                            

Mest anvendte kelvin tal til almindelig brug
Sparepærer 2700 – 3000 K
Glødepære og halogen 2700 K
LED 3000 – 4000 K

                                                  


Ra

Ra værdien fortæller hvor god en farvegengivelse lyset har, og er umiddelbart ikke noget du vil kunne se med det blotte øje, medmindre ra tallet er rigtig lavt. Man kan også samligne en lyskildes ra værdi med kvaliteten på lyset, og er noget der har stor betydning hvis der tænkes i belysning til hjemmet og steder hvor man opholder sig. De fleste har været på et offentligt toilet hvor alt har haft en orange/gul farve. Det er fordi lyskilden der er brugt har en rigtig lav ra værdi, og derfor gengiver farverne helt forkert.

Eksempler på ra værdier
Solens lys 100 (Kun solens lys kan give 100)
Glødepære  99
LED  75-97
Lysstofrør 52-97

 

 

 

 

 

 

Hvad er dit lumen behov i en pandelampe?

Nu skulle du gerne have en god ide om hvad lumen er, men hvordan skal du så købe en pandelampe efter det? Ingen af modellerne er oplyst med et watt forbrug, som du kan lave en nogenlunde samligning med, og du har måske ikke en god fornemmelse af hvad f.eks. 100 lumen giver af lys. Det kan godt gøre det svært at bestemme hvilken model man skal vælge, for der er ikke noget at samligne med. Nogle vil sikre sig, at de hvertfald ikke kommer til at mangle lys, ved at tænke den typiske tanke: ”Jo mere, jo bedre.” Det er derimod ikke en købsstrategi der virker inden for lyskilder. Du kan jo prøve at forstille dig, at du ligger i sengen og forsøge at læse din bog, i lyset fra en industri projektør. Du vil med garanti skulle have et par solbriller på, for overhovedet at have en chance for at se hvad der står på de kridhvide sider, og det vil på ingen måde være en behagelig oplevelse. Det var måske et vildt eksempel, men overdrivelse fremmer forståelse. Der skal faktisk ikke meget til, for at lyset bliver så skarp at det går hen og bliver ubehageligt for øjnene, og gør at du slukker lyset og lægger bogen fra dig igen. 

Derfor er det vigtigt, at du tænker dig om når du skal ud og købe en lyskilde. Du skal prøve at forudse hvilken situation du vil komme til at bruge den i, og hvad det stiller af behov til lysstyrken? 
Skal lyset kun bruges til at se når du læser, bør du vælge en med 20-30 lumen. Vil du derimod også gerne have muligheden for, at kunne se lidt længere, bør du vælge en model med enten dæmpbar lysstyrke eller justerbar fokus

Hvis dit behov til en lygte er fast, og du ikke har brug for at kunne indstille på modellens fokus, så skal du stadig tænke på hvilke situationer den vil blive brugt. Skal du bruge den til at ræse gennem skoven på din MTB, så skal du vælge en med et høj lumen output, for at kunne se ruten og reagere i god tid. Er lygten kun beregnet til at fungere som backup, i tilfælde af der ryger en sikring, så bør du vælge en billig model med et lavt lumen output.

 

Test i mørket

Det kan være svært at forstille sig, hvor meget lys de forskellige lumen output giver. Derfor tog vi nogle pandelygter med udenfor en mørk nat, og testede dem af på en 50 meter lang bane. For at give en ide om hvor meget lys de hver især giver, målte vi 10, 25 og 50 meter ud, og mærkede det af med skilte.

Alle diode pandelamperne blev testet på deres spot mode.

De modeller der blev testet er:

 

Model Lumen
Suprabeam V3air 250
Suprabeam V3air genopladelig 320
Suprabeam V3pro genopladelig 400
Suprabeam V4pro genopladelig 800
Gloworm X1 950
Gloworm X2 1500

 

 

Suprabeam V3air

 

Suprabeam V3air genopladelig

 

Suprabeam V3pro genopladelig

 

Suprabeam V4pro genopladelig

 

Gloworm X1

 

Gloworm X2

 

 



  • profile
    Thomas
    28-09-2018

    "Farvegengivelse" er eet ord.
    Sammensatte ord synes at blive adskilt i disse tider, da også hos eller professionelle skribenter, såsom journalister m.m.
    Det svider i min retstavningssans at se sproget få så mange tørre tæsk som det gør lige p.t.
    Undskyld, jeg ka' ikke begrænse mig, det er som en nervøs trækning i mit sind, jeg må ganske simpelthen pege på sprogets... osv.

    Ellers tusinde tak for afklaringen m.h.t. de mange måder hvorpå man kan måle lys. Jeg er lidt klogere nu, end før jeg læste dette.

  • profile
    Thomas
    12-12-2017

    Hej Mike.

    Der udfordre du lidt min viden, da vi kun sælger pandelamper, så er det desværre ikke noget jeg kan svare på. Jeg vil i stedet foreslå dig at kontakte en professionel leverandør af projektører, der kan bruges til større belysning som i dit tilfælde.

  • profile
    Thomas
    12-12-2017

    Hej Maja.

    Klasserne for blændingstal angiver, hvor store krav der er til begrænsningen af ubehagsblænding, af en lyskilde. Klasserne går fra D0 til D6, hvor D6 er den med det største krav, og derfor er det mest behagelige lys for øjnene.

    E-rækkens belysningsklasser er lidt mere kringlet, men omhandler groft sagt belysning til fodgængere og cyklister.

  • profile
    Thomas
    12-12-2017

    Hej Lene.

    Man kan få mange forskellige LED pærer, med forskellige antal kelvin. De fleste LED pærer ligger mellem 2700-4000 kelvin, da det er det mest behagelige lys for øjnene. Det ?normale? dagslys har en kelvin på omkring 5000, men er ikke noget der normalt bliver brugt til belysning, da det føles koldt og skarpt. Et eksempel på et sted, hvor sådan en pære vil blive brugt, kan være ved en slagter. Det gøres for at gengive den rigtige farve på kødet, og undgå at det kommer til at se unormalt og uappetitligt ud.

    Altså: Vil du have en pære, der giver et lys som ?almindeligt? dagslys, så skal den have en kelvin på omkring 5000. Skal den bruges indenfor til belysning i almindelig beboelse, så vil jeg anbefale en med et kelvin tal på 2700-3000.

  • profile
    Mike Axdal
    06-12-2017

    Søger LED projektører der kan lyse i kegle altså en direkte belysning, skal monteres i toppen af en ca 75 meter mast og lyse ned af masten, og farven skal være Neonblå, hvad vil i forslå, jeg har 12-24-48 volt tilgængeligt. Men 230v, kan også fremføres.

  • profile
    Maja
    22-11-2017

    Hej!
    Ved I tilfældigvis hvad D6 i blændingstal er, og hvad E2 i belysningsklasse betyder?

  • profile
    Lene
    13-11-2017

    Hej.
    Jeg ved at der er høj andel af "blåt lys" i LED sammenlignet med sollys. Hvad skal jeg kigge efter hvis jeg ønsker en LEDpærer med en fordeling af bølgelængder der er så naturlig /tæt på almindeligt lys som muligt?
    mvh
    Lene

  • profile
    Thomas
    21-10-2017

    Hej Frede.

    Det er heller ikke normen, at halogen pærer bliver solgt på deres candela tal.

    At en forhandler sælger en pære, på hvor mange candela den yder er ikke korrekt, da der er mange faktorer der spiller ind i beregningen af dens candela tal. Pæren kan have forskellige candela, afhængig af i hvilken retning der måles, og derfor er det mere korrekt at angive en pære ved dens antal af lumen.

  • profile
    Frede
    26-09-2017

    Hvorfor bliver en halogenlampe angivet i lysstyrke (candela) og ikke lysstrøm (lumen)? :-)

  • profile
    Thomas
    14-08-2017

    Det er information du burde kunne finde i fabrikantens data blad, som ofte er angivet på deres hjemmeside.

    En tommelfinger regel er dog: jo flere lumen man får ud pr. watt, jo mindre varme afgiver den.

    Angående dit spørgsmål omkring varmen ud i andre rum, er der mange andre faktore der spiller ind. Det er meget kompliceret at udregne, og her vil det være bedst hvis du fik en professionel til at lave en varme beregning.

  • profile
    Morten
    08-08-2017

    Hvordan udregner man grader på en 150w sparepærer der laver 11.000 lm? Samt graderne ud på forskellige rum ?


Tilbage til oversigten