Dansk webshop
100 dages returret
Hurtig levering
Gratis fragt ved 499,-

PETZL Reactik 190 lumen - Første indtryk

Efter min mening burde alle pandelamper være genopladelige, og der er da heldigvis også rigtig mange af dem efterhånden. Petzl Reactik er en af de nyeste af slagsen, der udover at være opladelig også har den patenterede Petzl Reactive Lighting teknologi indbygget.

Petzl Reactik Reactive Lighting

Reactik er super enkel at betjene. Den har 2 knapper. Den ene (knappen ovenpå lygtehovedet) tænder og slukker Reactive Lighting funktionen, mens den anden (knappen på siden) giver dig mulighed for at køre med den lysindstiling du foretrækker.

Det er mit indtryk at Reactive Lighting på denne Reactik model fungerer fuldstændig perfekt og efter hensigten. Sensoren reagerer lynhurtigt på de skiftende lysforhold og behov fra omgivelserne. Hvis du skal kigge på et kort eller læse i en bog, så blændes lyset også ned, så det passer. 

Med knappen på siden kan du skifte mellem 3 lysniveauer (min, medium og max), og holder du knappen inde kan du skifte over til konstant rødt lys, samt rødt SOS blink. Du kan låse Reactik ved at holde begge knapper inde indtil den blinker rødt. Det er smart så den ikke tænder utilsigtet i tasken/lommen.

Petzl Reactik har en lidt firkantet lyskegle, der egner sig rigtig godt til løb og vandring, og de 190 lumen er rigeligt til all-round brug. 

Pandelampen har en virkelig god rem, der sidder perfekt og er let at indstille. Remmen har desuden en blød polstring der gør den ekstra behagelig at have på.

Selve lygtehovedet er lidt til den store side, ligesom vægten også kan mærkes. I brug gik der dog ikke lang tid før jeg havde glemt alt om den, og ikke mærkede hverken størrelse eller belastning.

Reactik lades via USB, så du kan både oplade den via din PC/Mac eller Powerbank.


Test Anmeldelse Review


Tilbage til oversigten